Wednesday, April 30, 2008

The worst night in my live!

I’m sharing this whit you because I need to get the experience out of my mind.

Monday evening around 11 pm I was sitting in the living room and watch TV , my husband was in the scrap room watching another program. Suddenly I hear him call my name and the call sounded desperately and I at once knew something was totally wrong. I ran into the room and found him laying on the floor, his hole body was shacking in cramp. I call his name but I couldn’t get in contact with him so I ran out to the phone and call 911 ( think it that number “over there”) and aske for an ambulance. Then I pick up me cell phone and ran into the scrap room again and call from there. My husband was still in cramp and it was so scary to watch, at that moment I really thought he was going to die. The man from the alarm central was very nice and helpful. After about 5 minutes the cramp in his body stopped but my husband was still unconscious. It took the ambulance about 20 minutes to get her and it was the longest minutes in my life. Just sitting there, not able to get in contact whit my husband and se him laying there in pain , not able to do anything to help him other that making sure he was breathing.
Just as the ambulance came and the doctor walked in the room my husband kind of waked up. They took him to the hospital and I called my parent in law to come and stay whit my daughter, so I could go to the hospital to stay with my husband.
Lucky me my daughter was asleep the hole time and didn’t se anything. She didn’t wake up until the next morning and I’m so glad she didn’t have that experience to she her father like I did.
It´s been the worst night in my live and I’m still in some kind of chock……well my husband is okay now, he is home again. In the hospital they did a lot of test but everything it okay and they don’t know why this happened or what cost it. He is now waiting to get a MR scan of his head and his not allowed to drive his car the next 3 month which mean he can’t go to work because we live out in the country and he need to drive to get to work. But right now that our is our least worry.

Right now I’m just glad his is home again and feel alright, then we must wait and se the result of the scan.

Jeg deler dette indlæg med jer, fordi jeg bliver nød til at få oplevelsen ud af mit sind, så det er nærmest terapi.

Mandag aften omkring kl. 23 sad jeg og så tv, mens min mand Anders var inde i scrap værelset ved siden af. Pludselig høre jeg han råber mit navn. Råbet lød desperat og helt forker , så jeg vidste straks ,at noget var helt glat og løb derind. Derinde finder jeg ham liggende på gulvet, hele hans krop ryster i kramper, hans vender det hvide ud af øjnene og har fråde om munden. Jeg kalder på ham ,men kan slet ikke komme i kontakt med ham, løber ind i stuen igen og ringer 112. Manden fra alarm centrale vil jo selvfølgelig vide om han trækker vejret, og jeg fortæller ham ,at det kan jeg ikke se, da jeg jo står i et andet rum. Jeg løber derind igen, konstatere Anders stadigvæk er i krampe men trækker vejret, løber ind til telefonen igen fortælle det, siger jeg bliver nødt til at være i rummet hos ham, løber derind igen ,snupper min mobiltelefon på vejen og ringer op fra den, så jeg kan tale med alarmcentrale og samtidig med jeg kan holde øje med min mand. De fortælle mig ambulancen er på vej men det tager ca. 15 minutter igen ( lige det er det sq noget lort at bo på landet) min mand er i krampe i ca. 5 minutter hvorefter de heldigvis holde op, men han er stadigvæk i en form for bevidstløs tilstand. Anders kigger ind imellem op på mig med et meget uhyggeligt og skræmt for vidt og sans blik, men jeg kan slet ikke komme i kontakt med ham. Jeg får lagt ham på siden og kan se han krop slapper mere af. Imens alt det her forgår fare hunden rundt omkring os, total forvirret ,det stakkels kræ , signe sover heldigvis. Manden fra alarmcentralen beder mig tænde udendørslampen ,hvilket jeg gør og i det samme går strømmen i halvdelen af huset, heldigvis ikke der hvor min mand ligger. Endelig kan jeg høre ambulancen og løber ned på vejen for at vise hvor det er, da der intet gadelys er på vores vej. Hund løber selvfølgelig ud i haven efter mig, gør vildt ,hvilket får ambulancefolkene til at bede mig lukke ham ind, inden de kan gå ind. Men det er sq sin sag at fange en desperat hund i mørket ,når man selv nærmest er i chok, men ind kom ham da. Lige som de træder ind i rummet hos min mand, vågner han ligesom op og ser selvfølgelig meget desorienteret og forbavset ud.
Jeg får ringet til mine sviger forældre, så de kan komme og være hos signe, som heldigvis stadigvæk sover, så jeg kan tage på hospitalet med Anders.

Det var simpelthen den mest uhyggelig og skræmmende oplevelse jeg nogensiden har haft. De 20 minutter der gik fra jeg ringede 112 til ambulancen kom ,var de længste i mit liv. Det var så uhyggeligt og skræmmende at sidde der og se min mand lide, ikke vide om han er ved at død og intet kunne gøre for at hjælpe ham, udover det jeg gjorde.

I dag er Anders hjemme igen, har det helt normalt, er selvfølgelig ligesom jeg lidt chokeret. På sygehuset tog de en masse prøver, som alle intet unormalt viste. De kan ikke fortælle hvorfor eller hvad der var årsagen. Lige nu venter vi på at få en indkaldelse til MR scanning, hvilket sandsynligvis først sker i starten af næste uge. Han må ikke køre bil de næste 3 måneder, men må gerne arbejde. Det får han dog svært ved, da vi bor på landet og han som håndværker med skiftende arbejdssteder er afhængig af sin bil. Det er nu min mindste bekymring lige nu. Nu må vi bare tage en dag af gangen og venter på resultatet af scanningen.


In all this madness I discovered that I won Primas April's Build-A-Page contest. I feel so honoured. Well I`m not sure that I actually get any prize because on the website et say” everyone is welcome to play along, paper packs can only be awarded to US and Canada addresses at this time.”
I think it´s prize enough in itself that they picked my layout. take a look
http://prima.typepad.com/prima/2008/04/index.html

Midt i alt det her kaos opdaget jeg i går aften, at jeg har vundet April's Build-A-Page konkurrence på primas hjemmeside. Om jeg ligefrem får en præmie tilsendt er jeg dog ikke sikker på ,da der på hjemmesiden står noget med at præmierne kun er til folk med adresse i USA og Canada. Jeg er sq stolt og det at de vælger mit layout som vinder, er for mig i sig selv præmie nok. tjek lige

http://prima.typepad.com/prima/2008/04/index.html


Thanks for stopping by.

Nå jeg løber igen og tak til dig ,hvis du endnu er med, fordi du kiggede forbi……….og på torsdag afsløres Nettis og min hemmelighed.

30 comments:

Pia said...

Det var en skrækkelig oplevelse kan godt forstå i begge stadig er i chok, jeg håber de finder ud af hvorfor det skete. Tillykke med førstepladsen du er også så dygtig og laver nogle flotte ting.

Kornum said...

Kære Lisette
Det var da noget af et chok med Anders, god han er kommet hjem igen.
Stort tillykke med førstepladsen
du er også så dygtig:)
knus

Mette said...

sikke da en grim oplevelse. Godt at I er hjemme igen. Pas godt på hinanden og husk at nyd hinanden.

Anonymous said...

Du kan tro, jeg føler med dig, Lisette - jeg har prøvet det samme med min mand for et par år siden. Vi fik en periode med sådanne nogle natlige anfald, en masse undersøgelser og bøvl med ikke at måtte køre bil - og ikke mindst bekymringer. I dag går det godt: Han får epilepsimedicin, har været anfaldsfri i over 1½ år og kan køre bil og passe sit arbejde som før. Jeg håber for jer, det er et engangstilfælde pga. overanstrengelse, som kan forekomme - og krydser fingre for jer.

Stort tillykke med førstepladsen. Det er da klart, du skal vinde! Jeg synes altid det er vildt godt, det du laver, du har en skøn stil og holder dig ikke tilbage for at prøve noget nyt. Det er altid skønt at se!!!

Annika said...

Tillykke med 1. pladsen..

Puha, en rigtig ubehagelig oplevelse for jer.
Håber at det er en engangs-oplevelse. Godt at han nåede at kalde på dig i farten!

Også godt at Signe sov - det kunne vist godt undværes som oplevelse.

Anonymous said...

I pray everything goes well with your husband - sounds very scary though.
Congratulations on winning!

Bitten said...

Åh, det lyder da rigtig vederstyggeligt at få sådan en oplevelse. Kan godt forstå du var rystet. Håber din mand er ok og at resultatet viser bare et eller andet harmløst, så man kan forstå hvorfor det skete.

Charlotte said...

Puha, jeg fik helt gåsehud da jeg læste det. Hvor må det have været uhyggeligt og skræmmende! Jeg kan sørme godt forstå i stadig er i chok. Jeg håber i finder ud af årsagen til dette. - jeg tænkte straks epilepsi - men det har lægerne måske allerede udelukket med div. blodprøver osv.
Jeg er glad for at høre, at Anders er sig selv igen.

Jeg kigger ind i morgen fra jobbet, for at se hvad din og Nettis hemmelighed er for noget ;-)


Og tillykke med førstepladsen. Du er s.. dygtig!!

Stine66 said...

ØV sikken en væmmelig oplevelse. Håber Anders kommer over det uden mén. Knus og opmuntring herfra

Rikke said...

pyha sikke et chok

tænker på jer

Sarah said...

Først tillykke med 1. pladsen - det er et kanon LO.

Jeg kan godt forstå det har været et shock. Håber de finder ud af hvad der var årsagen.
Godt at han har det godt igen.

Jette / ma11edina said...

Uff...sikke et chock og sikke en væmmelig oplevelse...men godt at han da nåede at kalde på dig!!! Dejligt at han er hjemme igen, og ja, jeg siger som dig, det med arbejdet er den mindste bekymring, bare i får et svar på hvorfor det skete, og at der intet alvorligt er i vejen. Håber det bedste for jer alle 3 - og hunden ;-)
TILLYKKE med 1.pladsen - du har nu også din helt egen stil - og alligevel altid med en masse nye!
God mini-ferie- hvor i forhåbentlig får slappet lidt af.

Gitte said...

Puha - sikke da en chokerende oplevelse. Håber ikke, at det sker for Jer igen.

Tillykke med førstepladsen - som jo bare er flot og godt gået.

Anne Bente said...

åhhhh, for en skrækkelig oplevelse, ja 20 minutter er sørme meget lang tid når man har det sådan, rigtig god bedring til jer

MH72 said...

puha, sikke dog et chok - håber de finder årsagen til at det skete.
Tillykke med førstepladsen!

Jette W said...

Det var dog en skrækkelig oplevelse, håber bare det var en engangs forstilling, og at Anders bliver frisk igen.
Stort tillykke med førstepladsen.

Netti said...

Ja sikke noget med ham Anders. Jeg fik noget af et chok da jeg fik din sms. dejligt at han har det godt nu. Vi må håbe på at de finder ud af hvad der var årsagen til det. Umiddelbart sys jeg det lyder som et spileptisk anfald - det lyder som da jeg faldt om i tide og utide. Jeg krydser fingre for jer *S*
Rigtig mange gang tillykke med førstepladsen. det er også et superflot layout du har lavet.

Paula J Atkinson said...

How very frightening that must have been. I really hope he is well now.

Wel done with your win.

Lone said...

Det var dog en forfærdelig oplevelse, kan forestille mig alle de tanker der løber igennem hovedet på en på kort tid. Godt Anders er hjemme igen, håber snart at de finder ud af hvad anfaldet skyldes.

troll13 said...

Sikke en frygtelig oplevelse, sikken et chok. Godt at han har det godt igen, så må man da håbe at de kan finde ud af hvad det er, så man ikke skal gå med den frygt, at det kommer igen.

Tillykke med førstepladsen, det er jo ikke så underligt, når det er fra din hånd :o)

Betina Olesen said...

Jamen søde, det var dog skrækkeligt... ja, jeg fattes helt ord.... uhhhh... jeg får helt ondt i maven....
Det er en oplevelse der bare sætter præg på hverdagen fremover, håber virkelig de får fundet ud af hvad det var, så man ikke behøver at gå rundt at være angste...

Stort knus til dig og dine.

Jow, tillykke med bloggen... den bliver spændende at følge....

Anonymous said...

Aii Lisette sikke en chok, og stakkels både dig Anders. Kan godt forstå du er chokeret.

Du kan altså bare ringe, husk vi er lige i nærheden.

STOOOOORT Knus og god bedring til Andres.

Marianne1972 said...

Det er den slags ting vi alle gerne vil være foruden. Sikke en grim oplevelse. Godt din mand har det godt igen. Jeg håber, alle prøver forbliver normale.

Og til sidst et tillykke med LOet

Unknown said...

Sikke en grim oplevelse.
tilykke med din 1 plads

Anonymous said...

pyyhhaa!! har virkelig tænkt på dig de sidste par dage og din mand. Hvor må det dog bare være forfærdeligt :( jeg håber virkelig ikke det er noget alvorligt han fejler. Hvornår får i det at vide med undersøgelsen ??

Jeg synes det er flot af dig at du kommer pålørdag alligevel. Der skal meget til at holde dig væk ;) SEJT!!

Charlie said...

Jamen dog - sikke da en grim oplevelse for jer begge to. Håber snart I får en tid og et svar og at Anders har det godt igen nu.
Til lykke med din præmie (der står du selv skal e-maile dem - så mon ikke de sender noget) og TIl lykke med dit og Nettis nye "barn". Lyder spændende og et rigtig godt initiativ. Knus

Anonymous said...

Føj for en grim oplevelse. Fik helt kuldegysninger, da jeg læste det. Godt han er på højkant igen. Og så lige tillykke med førstepladsen - tænkte nok det var dig, da jeg så det :o)

Charlotte Ravn said...

Puh ha sikke en slem forskækkelse, håber ikke i skal opleve det igen!
Stort tillykke med 1. pladsen, du er bare go'!

Ditte said...

Jamen..altså...fik helt gåsehud af at læse om jeres oplevelse, gisp!
Håber det bare var en engangsforestilling, men hold op som sådan en oplevelse kan vælte meget. Krydser fingre for at gemalen intet fejler! Dernæst tillykke med første pladsen på Prima- du er SÅ sej, og ikke mindst fantastisk dygtig. Knus!

Unknown said...

Sikke en oplevelses, det er meget voldsom at opleve en i krampe, og så det er ens aller nærmeste, uha !!
Tillykke med din første plads